Efterårsferie

Tips til din efterårsferie

Hos Stubbe har vi samlet 5 gode råd til din efterårsferie!

Står din efterårsferie også på tur i Danmark? Så hjælper vi dig godt på vej med vores top 5 råd til bilturen.

1. Planlæg hvornår du kører
Vær opmærksom på, om der kan være meget trafik i netop det tidsrum, du kører. Du kan med fordel tænde for Trafikradio på P4, og følge med undervejs. Tjek også vejrudsigten, så er du forberedt på, om efteråret byder på regn og ekstra sidevind på broerne. 

2. Tjek bilen
Sørg for, at alle lysene i lygterne på bilen virker. Vi går en mørk tid i møde, og lys på bilen er derfor ekstra vigtigt. Husk også, at tænde for baglygterne, hvis ikke din bil har automatisk eller konstant baglys. Tjek også, at der er luft på dækkene, og at bilen ikke mangler sprinklervæske eller olie. Sørg også for at tjekke dine blade på vinduesviskerne ikke er for slidte til det danske efterårsvejr. 

3. Sikkerhedsudstyr og dokumenter
Skulle uheldet være ude, er det vigtigt, at du er forberedt med det rigtige sikkerhedsudstyr. Sørg for at have en advarselstrekant og sikkerhedsveste med i bilen samt en førstehjælpskasse. Husk altid at medbringe dit kørekort, bilens registreringsattest og dit pas, hvis du skal krydse nogle landegrænser. 

4. Underholdning til turen
Det er ikke sikkert, at du kan nøjes med at underholde børnene med ''Skibet er ladet med...''. Husk, derfor at sørge for underholdning til de små, hvis I skal køre langt. Du kan også med fordel lave en playliste med musik til både de store og små.

 5. Nyd turen!
Pak bilen og kør i god tid. Køreturen bliver meget lettere, når du slapper af. Ferien behøver ikke først at starte, når I kommer frem. 

Rigtig god efterårsferie fra os hos Stubbe!