Køb en Toyota uden at lægge en krone


Røgen fra nytårsraketterne har knap nok lagt sig, før endnu et nytårsbrag lyder. Det sker, når Toyota inviterer til åbent hus ved Toyota Markedsdage den første weekend efter nytår. Her vil en række modeller kunne købes uden at lægge en krone i udbetaling.

Derudover frister Toyota fra 2. til 19. januar med flere attraktive pakketilbud, hvor man bl.a. kan få ekstraudstyr til en værdi af op til 35.000 kr. med helt gratis. Toyota viser sig samtidig fra sin ekstra gavmilde side med en variabel rente på hybridbiler på blot 0,95 procent.

Når Toyota inviterer til Markedsdage i starten af det nye år, bliver det muligt at købe en bil uden at lægge en eneste krone i udbetaling. Toyota præsenterer nemlig i perioden 2. – 19. januar et såkaldt 0-lån – et lån helt uden udbetaling – med en særlig attraktiv rente fra 3,45 procent. Det betyder, at der er store besparelser at hente, uanset om man låner 100.000 kr., 200.000 kr. eller 300.000 til en fabriksny bil med nul kroner i udbetaling.

Faktisk falder den månedlige ydelse med mere end 200 kr. pr. måned under Toyota Markedsdage i januar ved et lånebeløb på fx 300.000 kr.

Helt konkret er det muligt at blive ejer af en fabriksny Toyota AYGO med 0 kr. i udbetaling og en månedlig ydelse på omkring 1.200 kr., og hvis man er til en lidt større bil, vil man kunne blive ejer af en fabriksny Toyota Yaris for lidt over 1.600 kr. om måneden, uden man behøver lægge en eneste krone i udbetaling.

For 35.000 kr. ekstraudstyr uden merpris

Toyota Markedsdage er mere end nul kroner i udbetaling. Toyota frister således med flere andre attraktive tilbud.

Det er bl.a. muligt at få ekstraudstyr med til en værdi af op til 35.000 kr. helt gratis i perioden fra 2. til 19. januar, hvis man vælger den populære Toyota Yaris Limited med nærmest alt tænkeligt udstyr. Så får man en bil med bl.a. 15” alufælge, bakkamera, Apple CarPlay, fartpilot, læderrat, 2-zonet klimaanlæg, sædevarme, køling i handskerummet og automatisk nødbremse for bare at nævne lidt fra den omfattende udstyrsliste. Yaris Limited koster i kampagneperioden fra 149.990 kr.

En af Danmarks mest populære biler i nyere tid, Toyota AYGO, står ved Toyota Markedsdage også klar i en særlig udstyrsvariant med navnet x-clusiv. Som man måske kan fornemme ud fra navnet, er der tale om en udgave spækket med udstyr som fx 15” maskinpolerede alufælge, sort eller sølvfarvet tag afhængig af bilens farve, 7” touch skærm med Apple CarPlay, bakkamera, dellædersæder og automatisk nødbremse, der fungerer ved hastigheder helt op til 80 km/t.

AYGO x-clusive varianten koster under normale omstændigheder 129.990 kr., men kan under Toyotas Markedsdage købes med 15.000 kr. i rabat for blot 114.990 kr.

AYGO x-pression er en anden speciel udgave med bl.a. fuldautomatisk klimaanlæg, 7” touch skærm med Apple CarPlay og bakkamera. Her er prisen i anledning af Toyota Markedsdage nedsat 10.000 kr., så den frem til 19. januar kun koster 95.990 kr.

Ekstra attraktive priser på Corolla

Den nye familiebil Corolla, kan fås med to forskellige hybridmotorer i form af den ekstra brændstoføkonomiske 1.8-liters hybrid og den kraftigere 2-liters hybrid med 184 hestekræfter. Man sparer 10.000 kr. på alle udgaver af Corolla under Toyota Markedsdage, mens Corolla med den store 2-liters hybridmotor er nedsat 20.000 kr., så længe lager haves.

Ønsker man hverken at benytte sig af lån uden at lægge en krone, omfattende udstyrspakker uden merpris eller veludstyrede modeller med attraktive rabatter, kan man blot nøjes med at få finansieret sin fabriksnye hybridbil til en særlig lav variabel hybridrente på 0,95 procent fra 2. til 19. januar. Det sker gennem Toyotas eget finansieringsselskab Toyota Finans, der fem gange i træk af Forbrugerrådets magasin Tænk Penge er blevet kåret til at tilbyde Danmarks bedste billån.

Endelig er der også en mulighed for at få et eksklusivt første kig på den nye Toyota CHR, som lander hos Toyota-forhandlerne over hele landet umiddelbart efter nytår.

Fredag den 20. december 2019.