Værkfører til Renaultværksted søges!

Hos Arne Stubbe Automobiler A/S søger vi lige nu en erfaren værkfører til vores Renaultværksted i Roskilde.

Som værkfører bliver du en del af et team bestående af dygtige og hjælpsomme kolleger på tværs af vores brands. Generelt bliver du en del af en virksomhed, som består af mange afdelinger og kulturer. Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder vil bestå af den daglige drift af værkstedet samt håndteringen af vores daglige mange gæster. 

Din profil

  • Du har erfaring med administrativ drift af et mekanisk værksted
  • Du er serviceminded – både over for kolleger og gæster
  • Du er god til at bevare overblikket i en hverdag med mange gæster
  • Du har godt humør og en positiv tilgang
  • Du er en teamspiller med gode samarbejdsevner
  • Du sætter en ære i den gode kundeoplevelse

Om os

Arne Stubbe Automobiler A/S er et dynamisk bilfirma i Storkøbenhavn med afdelinger i Måløv/Ballerup og Roskilde. Vi forhandler mærkerne Toyota, Renault og Dacia. Vores virksomhed hører blandt eliten i bilbranchen målt på "anciennitet", omdømme, soliditet og volumen.

Hos Arne Stubbe Automobiler A/S vægter vi trivsel blandt vores godt 100 medarbejdere højt. Vi tror nemlig på, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder. Vores succes afhænger derfor af vores medarbejdere – hvilket er din sikkerhed for en attraktiv og udfordrende arbejdsplads.

Det praktiske

Som vores nye værkfører vil du blive en del af vores afdeling i Roskilde på adressen Betonvej 2.

Ansættelsesstart vil være hurtigst muligt, og vi vurderer derfor ansøgningerne løbende.

Send din motiverede ansøgning og CV via e-mail til: preben@stubbe.dk. Angiv ”Værkfører Renault” i mailens emnefelt.

Vil du vide mere eller har du spørgsmål, kan du kontakte Preben Stubbe på tlf. 44749092

Vi glæder os til at høre fra dig!