Vi søger en logistikelev!

Vil du arbejde med logistikstyring i en større bilvirksomhed? Er du praktisk anlagt og fyldt med gåpåmod? Så er det dig, vi søger!

Start din karriere hos Arne Stubbe Automobiler A/S som logistikelev. Her vil du få en spændende og attraktiv uddannelse, som et godt afsæt til dit fremtidige arbejdsliv.

Du vil blive en del af vores team, som har ansvaret for vores reservedelslager. På lageret håndteres reservedele og tilbehør til de biler, vi har på værksted.

Dine daglige opgaver vil blandt andet bestå af en kobling mellem administrative og praktiske opgaver, som der er i forbindelse med driften af et lager. Herunder vil du få oplæring i varestyring, priskontrol samt andre logistiske opgaveområder.

Din profil

  • Du er færdig med 9. eller 10. klasse, og har minimum gennemgået EUD eller EUX.
  • Du er nysgerrig på at lære nye arbejdsmetoder
  • Du har en positiv tilgang til dine opgaver
  • Kørekort er en fordel, men ikke et krav
  • Du har flair for IT

Om os

Arne Stubbe Automobiler A/S er et dynamisk bilfirma i Storkøbenhavn med afdelinger i Måløv/Ballerup og Roskilde. Vi forhandler mærkerne Toyota, Renault og Dacia. Vores virksomhed hører blandt eliten i bilbranchen målt på "anciennitet", omdømme, soliditet og volumen.

Hos Arne Stubbe Automobiler A/S vægter vi trivsel blandt vores godt 100 medarbejdere højt. Vi tror nemlig på, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder. Vores succes afhænger derfor af vores medarbejdere – hvilket er din sikkerhed for en spændende og lærerig uddannelse.

Det praktiske

Som væres nye logistikelev, vil du blive en del af vores afdeling i Måløv på adressen Måløv Byvej 7, som ligger ca. 500 meter fra Måløv S-tog station.

Ansættelsesstart vil være hurtigst muligt, og vi vurderer derfor ansøgningerne løbende.

Uddannelsesforløbet hos Stubbe tager 2 år.

Send din motiverede ansøgning og relevante eksamensbeviser via e-mail til: hep@stubbe.dk. Angiv ”Logistikelev” i mailens emnefelt.

Ansøgningsfristen er fredag den 30. juli 2021.

Vil du vide mere eller har du spørgsmål, kan du kontakte Henrik Petersen på tlf. 44749060

Vi glæder os til at høre fra dig!