Vi søger en lærling til mekanisk værksted!

Er du praktisk anlagt og fyldt med gåpåmod? Og har du interesse for biler? Så er det dig, vi søger!

Hos Arne Stubbe Automobiler A/S vil du få en spændende og alsidig uddannelse i en større, vækstende bilvirksomhed. Som lærling på vores mekanisk værksted, vil dit daglige arbejde være at reparere mange forskellige biler. Du vil blive en del af teamet på vores mekaniske værksted, og du vil i din tid hos os blive specialist inden for bilmærket Renault.

Din profil

  • Du er færdig med 9. eller 10. klasse
  • Du har afsluttet grundforløbet på Teknisk Skole
  • Du har gode færdigheder inden for fagene dansk, engelsk og matematik
  • Du er flittig og ansvarsbevidst
  • Du har godt humør og en positiv tilgang
  • Du kan arbejde omhyggeligt og detaljeorienteret
  • Du har interesse for biler
  • Kørekort er en fordel, men ikke et krav.

Om os

Arne Stubbe Automobiler A/S er et dynamisk bilfirma i Storkøbenhavn med afdelinger i Måløv/Ballerup og Roskilde. Vi forhandler mærkerne Toyota, Renault og Dacia. Vores virksomhed hører blandt eliten i bilbranchen målt på "anciennitet", omdømme, soliditet og volumen.

Hos Arne Stubbe Automobiler A/S vægter vi trivsel blandt vores godt 100 medarbejdere højt. Vi tror nemlig på, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder. Vores succes afhænger derfor af vores medarbejdere – hvilket er din sikkerhed for en spændende og lærerig elevuddannelse.

Det praktiske

Som væres nye lærling, vil du blive en del af vores afdeling i Roskilde på adressen Betonvej 2.

Ansættelsesstart vil være hurtigst muligt, og vi vurderer derfor ansøgningerne løbende.

Send din motiverede ansøgning og relevante eksamensbeviser via e-mail til: jee@stubbe.dk. Angiv ”Mekanikerlærling” i mailens emnefelt.

Vil du vide mere eller har du spørgsmål, kan du kontakte Jesper Walbum på tlf. 46330407

Vi glæder os til at høre fra dig!