Skal du være vores nye lærling som karosseritekniker?

Er du praktisk anlagt og fyldt med gåpåmod? Og har du interesse for biler? Så er det dig, vi søger!

Vi tilbyder:

Hos Stubbe vil du få en spændende og alsidig uddannelse i en større, vækstende bilvirksomhed. Som lærling på vores pladeværksted, vil dit daglige arbejde være at reparere skader på mange forskellige biler. Du vil blive en del af teamet på vores pladeværksted bestående af seks svende, og du vil i din tid hos os blive specialist inden for bilmærkerne Toyota, Renault og Dacia.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Opbygning og styling af biler efter skader
  • Opretning og spartling af biler inden maling
  • Udskiftning af ruder samt reparation af stenslag
  • Svejsning og udretning af buler
  • Løbende samarbejde med vores maler- og mekanisk værksted
    og meget mere!

På uddannelsen vil du lære at reparere bilens karosseri samt opbygge og skabe nye pladedele, hvorefter du vil kunne reparere de fleste bilskader. I løbet af din uddannelse vil du opnå personlig og faglig udvikling, mens du vekslende er på skoleophold og har din praktik hos os.

Vi forventer:

  • Du er færdig med 9. eller 10. klasse
  • Mulighed for praktik inden grundforløb
  • Du har opnået gode færdigheder inden for fagene dansk, engelsk og matematik
  • Du er flittig og ansvarsbevidst
  • Du har godt humør og en positiv tilgang
  • Du kan arbejde omhyggeligt of detaljeorienteret
  • Du har interesse for biler
  • Kørekort er en fordel, men ikke et krav.

Om os

Arne Stubbe Automobiler A/S er et dynamisk bilfirma i Storkøbenhavn med afdelinger i Måløv/Ballerup og Roskilde. Vi forhandler mærkerne Toyota, Renault og Dacia. Vores virksomhed hører blandt eliten i bilbranchen målt på "anciennitet", omdømme, soliditet og volumen.

Hos Arne Stubbe Automobiler A/S vægter vi trivsel og velvære blandt vores godt 100 medarbejdere højt. Vi tror nemlig på, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder. Vores succes afhænger derfor af vores medarbejdere – hvilket er din sikkerhed for en spændende og lærerig uddannelse.

Det praktiske

Som væres nye lærling, vil du blive en del af vores afdeling i Måløv på adressen Måløv Byvej 7, som ligger ca. 500 meter fra Måløv S-tog station.

Ansættelsesstart vil være hurtigst muligt, og vi vurderer derfor ansøgningerne løbende.

Uddannelsesforløbet hos Stubbe tager 3,5 år.

Send din motiverede ansøgning og relevante eksamensbeviser via e-mail til: mis@stubbe.dk.
Angiv ”Lærling - Karosseritekniker” i mailens emnefelt. Ansøgningsfristen er mandag den 26. oktober 2020 kl. 12.

Vil du vide mere eller har du spørgsmål, kan du kontakte Michael Støvring på tlf. 44 97 21 70.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Denne side benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere her.

OK